Den lille død

- Om at brænde mit ego og vælge vågenhed i livet

Jeg har kastet alle fortøjninger.
Brændt broer. Lukket døre.
Ryddet op, sorteret, givet slip.

Hvor er der meget at slippe.

Nu går jeg langsomt gennem dagene –
som om verden holder vejret sammen med mig.
Og alligevel: en susen i ørerne
af alt det, der rører sig
indeni og omkring.

Jeg færdes i mit indre og ydre liv
som en detektiv med lommelygte i mørket.
Hvor mangler lyset at blive tændt?
Hvilke skygger gemmer sig i mine egne blinde vinkler?

Og jeg tænker på døden.
Dagligt, som om den minder mig om at vågne.
Vågne i livet.
Ofte lyder en stemme i mig,
høj og klar:
Løb for livet!
Der er så meget, du skal nå –
og om lidt er det forbi.

Men så minder jeg mig selv
om den lille død, man kan vælge.
Den, hvor egoet får lov at slippe.
Bare lidt. Hver dag.

Lao Tzu sagde det for længe, længe siden:

“When I let go of what I am, I become what I might be.”